Indbydelse til åbningsreception

Kære venner og bekendte,

Vi inviterer til reception den 19. april 17:30, hvor vi fejrer åbningen af Rino VinoFino, en vinbar for voksne.

Foråret er de nye begyndelsers tid, og efter nogle gode år med vermouth i glassene, har vi besluttet at lukke Rudo for at give plads til noget nyt.

Vi er begejstrede for at åbne dørene til Rino VinoFino, som er den vinbar, vi mener København har savnet. Her lægger vi fokus på håndholdt kvalitet og sjældne flasker, og vi har ikke i sinde at gatekeepe dem – selv de sjældne flasker kan fås på glas. Vi var med til at starte naturvinsbølgen for 15 år siden og det er virkeligt gået stærkt siden da. Rino skal være et sted hvor der er plads til refleksion, og mindre fart over feltet.

De seneste år har vores dygtige chefsommelier Marco Bartone sammensat et dedikeret hold af håndplukkede sommeliers og udviklet et enestående vinprogram, som er en Michelin-restaurant værdig.

På Rino VinoFino ønsker vi ikke bare at være en vinbar; vi ønsker at være et samlingspunkt, hvor vininteresserede kan dele vores passion for vinens verden, og hvor vi gennem arrangementer og smagninger kan skabe rum for de gode samtaler.

Vi vil gøre Rino VinoFino til centrum for vores viden og engagement indenfor vin, og det skal fejres.

Vi håber på at se dig til vores første af mange spændende events, når vi den 19. april 17:30 holder reception med god vin i glassene, en lækker bid mad og dejlig musik.

De bedste hilsner,

Rino VinoFino

Guldbergsgade 29 2200 København N